top grafik
Forside > Foredrag > Havekunstens historie

Havekunstens historie

 Rosen er den røde tråd. Havernes stilhistorie gennemgås både når tiden var til masser af roser og når tiden ikke var til roser. Med eksempler på haver de seneste 200 år. 

Foredrag nr. 2

Rosen er den røde tråd. Havernes stilhistorie gennemgås fra Assyrerne 3000 år før kristus til nutidens haveanlæg efter kaosteorien eller sammenbragte landskabselementers nedbrydning og bevægelse både når tiden var til masser af roser og når tiden ikke var til roser. Torben Thim afdækker havens udviklingshistorie og viser gennem dias og plancher hvorledes havens indretning ikke har ændret sit mytologiske grundlag og om blomsterne i de forskellige epoker, og masser af eksempler på rosens anvendelse i haverne de seneste 200 år. Der bliver spundet en ende som også lægges ud til debat: hvorfor dyrker vi haven?
Det er et meget personligt, intens og underholdende foredrag med diskussionsoplæg.

Varighed: ca. 3 timer incl. ½ times kaffepause.
Omfang: 200 farvedias i stort format samt eventuelle rosenrelaterede effekter.
Teknik vi yder: projektorbord, projektor til 6x6 dias og 24x36 dias, screen (hvis dette ikke findes i passende størrelse), roadie, opstilling evt. omdeling af informationsmateriale. Levering af informationsmateriale til pressemeddelelse, plakat med videre.
Fordres: optimal mørkelægning, at pressen informeres grundigt og under konsensus med foredragsholderen, evt. servering af kaffe/kage og andre drikkevarer. At der er enighed omkring eventuel entre. At vi har adgang til foredragssalen/lokalet minimum 1 time før start.

Pris: Honorar 6.900 ex kørsel, broafgifter, færger, overnatning/diæter UDEN udstilling. (honorarer er incl. moms) (alle eventuelle pristillæg aftales inden foredraget afvikles ) (afbestillingsgebyr vil være 20% af grundbeløbet)

Pris: 9.900 ex kørsel, broafgifter, færger, overnatning/diæter MED udstilling.
(honorarer er incl. Moms)(alle eventuelle pristillæg aftales inden foredraget afvikles) (der skal til minimumsprisen aftales særpris for særlig optræden, medvirken eller materialer i forhold til et aftalt omfang) (afbestillingsgebyr vil være 20% af grundbeløbet). Påregn ca. ½ times ekstra varighed.

Den Rosenkulturhistoriske Udstilling der kan ledsage foredraget kan være lejlighedsbestemt hvor De må overlade det til vores fantasi hvad vi vil vise. Et tema kan også aftales. Et eksempel: Ved foredrag med udstilling i Frankrig år 2000 var udstillingen bygget op om de seneste 150 års Roser i Billedkunsten, på postkort og på frimærker. Derudover var der udstillet Rosenbøger fra 1807 til i dag samt et antal forklarende plancher.

 

historiske roser af Torben Thim


 

ROSENPLANTESKOLEN I LØVE PLANTEVEJ 3 || DK-4270 HØNG || TLF 5886 9313 || FAX 5886 9019 || LOVE@ROSES.DK || CVR nr. 71349659