top grafik
Forside > Foredrag > Rosens historie og kultur gennem 4000 år

Rosens historie og kultur gennem 4000 år

 Gennemgang af rosens historie, rosen i mytologien, mennesket bag roserne, rosenhaverne, rosernes anvendelse og rosens symbolværdi.  

Foredrag nr. 1

Gennemgang af rosens historie, rosen i mytologien og mennesket bag roserne, rosenhaverne, rosernes anvendelse og rosens symbolværdi. Vi kommer langt omkring og begynder i Kina for 4000 år siden, derfra til Den nære Orient med sagnkonger og rosenkult, den ægyptiske faraotid, Antikken i Grækenland til kejsertidens Rom og til romerrigets opløsning. Anden halvdel af foredraget tager udgangspunkt i middelalderen, med klostervæsnets vigtige betydning for rosen, gennem renæssancen, barokken, romantikken, det moderne gennembrud og helt til i dag. Der vises eksempler på rosens anvendelse og fortælles om rosendyrkningen i Danmark fra 1600-tallet til i dag.
Det er et foredrag i den store stil med masser af information, ny viden og meget underholdende.

Varighed: ca. 3 timer incl. ½ times kaffepause.
Omfang: 200 farvedias i stort format samt eventuelle rosenrelaterede effekter.
Teknik vi yder: projektorbord, projektor til 6x6 dias og 24x36 dias, screen (hvis dette ikke findes i passende størrelse), roadie, opstilling evt. omdeling af informationsmateriale. Levering af informationsmateriale til pressemeddelelse, plakat med videre.
Fordres: optimal mørkelægning, at pressen informeres grundigt og under konsensus med foredragsholderen, evt. servering af kaffe/kage og andre drikkevarer. At der er enighed omkring eventuel entre. At vi har adgang til foredragssalen/lokalet minimum 1 time før start.

Pris: Honorar 6.900 ex kørsel, broafgifter, færger, overnatning/diæter UDEN udstilling. (honorarer er incl. moms) (alle eventuelle pristillæg aftales inden foredraget afvikles ) (afbestillingsgebyr vil være 20% af grundbeløbet)

Pris: 9.900 ex kørsel, broafgifter, færger, overnatning/diæter MED udstilling.
(honorarer er incl. Moms) (alle eventuelle pristillæg aftales inden foredraget afvikles) (der skal til minimumsprisen aftales særpris for særlig optræden, medvirken eller materialer i forhold til et aftalt omfang) (afbestillingsgebyr vil være 20% af grundbeløbet) Påregn ca. ½ times ekstra varighed.

Den Rosenkulturhistoriske Udstilling der kan ledsage foredraget kan være lejlighedsbestemt hvor De må overlade det til vores fantasi hvad vi vil vise. Et tema kan også aftales. Et eksempel: Ved foredrag med udstilling i Frankrig år 2000 var udstillingen bygget op om de seneste 150 års Roser i Billedkunsten, på postkort og på frimærker. Derudover var der udstillet Rosenbøger fra 1807 til i dag samt et antal forklarende plancher. 

historiske roser af Torben Thim


 

ROSENPLANTESKOLEN I LØVE PLANTEVEJ 3 || DK-4270 HØNG || TLF 5886 9313 || FAX 5886 9019 || LOVE@ROSES.DK || CVR nr. 71349659