top grafik
Forside > Rosernes Verden > Artikler om roser > Rosens torn

Rosens torn

 ROSENS TORN
Copyright Torben Thim 2004
 

Tornen i øjet

Enhver lille afhandling indledes ofte med en provokation så forfatteren i det efterfølgende kan få rettet sagen ud og gjort substansen bæredygtig - helt i tidens ånd : ... "ingen roser uden torne" ....Dette gamle tyske ordsprog er en så indgroet talemåde også i det danske sprog, at det måske glædeligt vil overraske en og anden, at der faktisk findes roser uden torne, og det ikke så få endda.

Tornens fravær

Hos vildroserne drejer det sig om mindst fem arter, fx Rosa banksiae, Rosa pendulina og Rosa blanda og flere underarter. En form af den stærkt tornede hunderose Rosa canina f. lutitian er uden torne. Lommeregneren viser at omkring fem procent af den globale artsmængde er tornløse. Regnes underarter og former med taler vi måske om ti procent. Hos kulturroserne - vore haveroser - er der beskrevet mere end 50 uden torne eller næsten uden torne. Nærmere forskning vil nok kunne bringe tallet op på mere end hundred. Af tornløse haveroser kan fremhæves den vidunderlige gallicarose "Duchesse de Montebello", den velduftende bourbonrose "Zephirine Drouhin" , thehybriden "First Love" (næsten tornfri!!!), den smukke remontant "Georg Arends" og en af de hvide duftroser "Mme Legras de St Germain".
I Haute-Normandie i Frankrig ca. 35 km fra Monets have i Giverny ligger Château de Miserey. Stedets ejer Mme de Roumilly har en passion: hun samler på tornløse roser. På fransk: "rosiers inermes". Slotsparken er åben for offentligheden.
Det tornløse mangler ondskab, dramatisk romantik, stridbarhed, omsorg og forsvarsvilje. H. C. Andersen omtaler lidt nedladende de ubrugelige "en Slags tornløse, blegrøde Roser" i modsætning til de heftige blodrøde roser der tæt armeret med voldsom tornekraft indeholder alt hvad kærligheden er gjort af. Nu er det muligt at læseren vil hage sig lidt fast i begrebet "omsorg" som en manglende egenskab. Jeg tænker naturligvis på den fantastiske måde en rosenbusk fuldt armeret yder beskyttelse mod rovfugle for de forsvarsløse sangfugle, uden jeg dog tillægger rosenbusken en bevidsthed omkring dette.
En allegori over sindets sværmeri har Oehlenschläeger med: "Erindrings hvide, torneløse Roser"! Kærlighed uden modgang, i uskyld og uberørthed.
Nuvel, inden tornens fravær eller ikke eksistens fører mig for langt ud i verden vender jeg mig mod tornens nærvær.

Tornens navn

Hvad er den rigtige betegnelse for rosens armatur? Den tyske dendrolog Gerd Krüssmann (1910-1980) siger at botanisk hedder torne "stacheln" = "pigge" og det tyske "Dornen" = torne er lidt ukorrekt daglig tale. Roserne har pigge! Det samme kan jeg citere den svenske rosoman, botanikeren Lars-Åke Gustavsson (1946*) for: ."den litterære benævnelse tornerose har med en botanikers øjne ingen berettigelse" ... "Rosor har taggar, inga tornar". Taggar = pigge. Det skaber så lidt forvirring at Gyldendals svensk-dansk ordbog blandt andre ord også oversætter "taggar" med "torne". Men hvad, sproget udvikler sig på tværs af alle ordbøger!
Hvad hedder rosens armatur på dansk? I daglig tale høres ingen sige pigge om rosens armering!? Eller findes der en forskel mellem folkemund og faget? Jeg har hørt både børn og voksne udbryde om en æbleroses armering: "se en masse stikkere"! Det er dog udelukkende udtryk for det tornen er god til: at stikke. Belært af mange års rosenbeskæringer vil jeg tilføje, rive og flå så blodet springer.
Men hvorledes adskiller Ordbog Over Det Danske Sprog begreberne torn og pigge: Torn, botanisk "om sådanne udvækster hos tjørn eller rose" mens "pig" beskrives som "stikkende udvækst på dyr eller planter". En af definitionerne på en torn er at den er fæstet direkte til barken helt uden kontakt med veddet . Den løsnes let og kun smådele af barken følger med. Derimod er pigge svære at løsne fra planten som bærer dem og ofte følger veddet med. Dansk Feltflora fra 1996 bruger betegnelsen "torn" i beskrivelsen af de vilde roser. Så torn på dansk, pigge på svensk og tysk.
I religiøs betydning er tornen klar fx med Grundtvig: "Hil dig Frelser og Forsoner! Verden dig med Torne kroner"

Tornens oprindelse

Her er vi på farlig vej, darwinistisk hyletone og æggets opfinder. At tale om oprindelsen af den første torn har måske ingen mening. Det første menneske har måske heller ingen mening. Men mutationer, kæden af mutationer, umærkelige og nødvendige, er altid en beroligende forklaring så undgår vi mytologien. Og dog. Mytisk-botanisk kunne man vedrørende tornens mangfoldighed fx spørge: fandt fuglen tornen eller fandt tornen fuglen? En ting er at rosenbusken yder beskyttelse for småfuglene blandt andet på grund af tornarmeringen på buskens grene, en anden ting er at forestille sig at de mest tornerige buske udvælges af småfuglene, som så udbreder "ogiet" ved at indtage et hyben og klatte nødden ud i en passende afstand så den tornerige rosenbusk udbreder sig i omliggende lokaliteter til gavn for andre småfugle. Og til gavn for rosen?! Jeg stiller mig til tåls med at tornen har udviklet sig og har det udtryk på rosen som jeg med alle mine sanser i levende live pro tempo kan opleve. Så kan jeg netop hertil føje at rosens torne er blevet fundet i omkring 20 millioner gamle fossiler. Og i kunsten i historisk tid på et berømt mere end totusind år gammelt herculansk vægmaleri sidder en nattergal og besynger rosens skønhed godt beskyttet mellem rosens tornede grene.

Tornens morfologi

Grene, kviste og andre dele af rosen fx bladundersiden er mere eller mindre armeret med torne. Tornens form, størrelse og farve og graden af armering på rosens grene kan have stor betydning for den enkelte arts bestemmelse.
I modsætning til andre armerings former der er sammenvokset med veddet er rosens torn, som nævnt, direkte fæstet til barken og nem at brække af. Størrelsen kan varierer fra få mm til 40 mm i længden. De kan være lige, bøjede, krogede, trekantede, runde og vingede. Dertil kommer børsteagtige torne og nålelignede torne. Hos de fleste roser er tornenes farve grågul, umbra naturel eller brunsorte. Amerikanske arter kan have hvide til lysegule torne. Det gælder for en stor del af alle arter at de unge torne er rødlige. Særligt opmærksomhedskaldende er Rosa omeiensis "Chrysocarpa" hvis unge meget store vinge-torne er kraplakrøde og usædvanligt smukke når de gennemlyses af solen. De røde vingetorne sidder tæt langs grenene og ser drabelige ud og er i de første dage mere sprøde end nye grønne asparges. Griber man omkring tornegrenene med hele hånden kan man klemme saften ud af dem uden at mærke tornen". Forsøges den samme øvelse efter tornene er et par uger gamle så er det på skadestuen. En anden rose Rosa multibracteata er kraftigt armeret med meget dels lange dels korte syleagtige torne som ved nærkontakt er grusomme. De borer sig lige ind i kødet og brækker let af. Frygtindgydende at skue men smukke og anvendelige: jeg har flere gange set tornskaden deponere et insekt, en brumbasse, på en af disse udvækster.
Af grunde man ikke har kunnet underbygge er mange ældre individers grenpartier ved basis tæt tæt besat med torne, medens nyere og højeresiddende grenpartier næsten ingen armering har. Det er et fænomen som tydeligt kan iagttages på fx Rosa moyesii, Mandarinrosen. Andre roser fx pimpinelleroserne er armeret fra top til tå, dels med hårde trekantede torne og dels med de noget blødere børstetorne. Atter andre fx Rosa highdownensis har skarpe, hårde torne fordelt rigeligt i forskellige størrelser i grenenes fulde længde.
Rosernes torne er dekorative og smukke, med al forsvarets udstråling, det glemmer man tit for blomsten. Specielt for de vilde rosers vedkommende er det værd at studere detaljer. Tornene er et element der fortjener at blive iagttaget og gøre sig gældende i en have der ønsker sig spænding gennem alle årstider.
Beskæringsarbejder i mit rosarium - som i al beskedenhed indeholder en af de største samlinger af vilde roser - koster rifter, og stik, blodet siver ud af håndleddets inderside - skulderen har lange røde træk og issen har fået sine hak af de af vinden nedkastede overhængende grene.

Tornen i eventyret

Ordet "torn" anvendes i mange sammensatte ord fx Torn-skade (fugl), Torn-tap (ryghvirvel) og Torne-krone (som Kristi bar på sit hoved før korsfæstelsen). Eller Torne-rose, ."navnet på prinsessen der sov i hundred år bag en rosenbusk"., som der, måske fejlagtigt, står i Nudansk ordbog. I min børnesang stod der Tjørne-hæk og det gør der også hos Grimm: Dornenhecke. Eventyret hedder Dornröschen hvor Röschen er et diminutiv af rose og således oversat til dansk: Torne-rose. Selvom rose og tjørn hører til samme familie (bot.: rosaceae) så går sproget nok lidt i selvsving. Mange af Grimm's eventyr har rod i overleverede sagn og myter og jeg forstiller mig at Torne-rose er et folkeeventyrligt ekstrakt af Mariadyrkelsens allegori: Rosernes rose er Jomfru Maria, ren og ubesmittet men omgivet af torne.

Troldens gevækst

Ofte, når børn ved en rosenbusk med gys iagttager grenenes kraftige armering inspireres de til at trylle trolden frem ved, med lidt spyt at fastgøre en afbrækket torn - så grum og stor som muligt - på næseryggen. Er det sjælens spejl eller blot en allegori på trolden i eventyret?

© Torben Thim


Copyright 2002
Torben Thim

 

historiske roser af Torben Thim


 

ROSENPLANTESKOLEN I LØVE PLANTEVEJ 3 || DK-4270 HØNG || TLF 5886 9313 || FAX 5886 9019 || LOVE@ROSES.DK || CVR nr. 71349659